mandag den 2. januar 2012

Halvvejs.....

Godt nytår!<3

Kan med en forundret mine nu sige at jeg er halvvejs igennem, tiden er gået alt for stærkt og må ærligt indrømme at jeg ikke ved hvor tiden er forsvundet hen. For pokker, vi er allerede i 2012!

Jeg håber I alle er sprunget ind i det nye år med fornyet glæde og en masse energi! Jeg er ihvertfald klar til næste semester - vi starter i skole den fjerde januar så kan stille og roligt nyde mine sidste par dage i fred og ro...
Okay, det var ikke helt sandt ;-). Vi har haft fodboldtræninng (kondition...) stort set hver dag hele ferien fordi vi har tre store kampe den her uge - så der har ikke været noget med at ligge på sofaen med cola og chips
Vi må nemlig slet ikke drikke sodavand, da vi ødelægger vores kondi! 

Julen har været stille og rolig, langt væk fra vores danske jul som vi kender den. Juleaften havde vi besøg af min bedsteforældre og sammen så vi en film, Julemorgen gik med at åbne vores gaver før vi skulle i kirke! Jeg fik en masse skønne ting både fra min amerikanske familie, men også fra min skønne danske familie. Efter kirke spiste vi hos min mormor. Jeg er vant til min jul er meget traditionspræget, men må indrømme at i år har været langt fra alt jeg kender til ved jul. Det har været sjovt at prøve noget anderledes, men jeg glæder mig nu allerede til næste år så jeg kan få mine småkager, julekalendre, marcipan, flæskesteg og julefrokoster! :-). Dansk jul vil altid være speciel, men efter min amerikanske jul, vil jeg bestemt værdsætte det noget mere - jep mor jeg skal nok hjælpe med at pynte op næste år og synge med på last christmas uden at brokke mig :-D.

((En af mine venner fra Belgium rejste hjem den 26 december, så julen har ikke været lutter sjov :-( ))

Nytårsaften var en del sjovere end kirke morgenen efter ;-). Min søster, hendes kæreste og jeg var til fest hos nogle af vores venner, det var stille og roligt men stadig rigtig sjovt!  Vi havde ikke en masse fyrværkeri, men hvem har brug for det når du har godt selskab?? 

Jeg har træning om en halv time så siger på gensyn - vi skal se videoer af vores sidste kamp for at se vores svagheder, så jeg kan se frem til 4 timers træning idag.....

Igen, Godt Nytår vi ses om fem måneder!

Kærlighed herfra

Vores afskedsmiddag for Sophie fra Belgien, Pigen i midten

Vores Juletræ
Ps. undskylder for eventuelle mangler i dette indlæg, jeg magtede ikke at rette den....