mandag den 21. maj 2012

standing on the edge of the finish line

Woww, så er vi vej vejs ende folkens.
Dette bliver nok mit sidste indlæg før jeg er hjemme igen.

Jeg ved ikke med jer, men for mig har dette år gået så forfærdeligt stærkt. Det føles som om det var i går jeg stod ud af flyveren i Columbus, Ms for at møde min familie.

Den sidste måneds tid er der sket en masse. Jeg er nu officielt på sommerferie og slipper for at tage mine eksamner på grund af straight A's i alle klasser, Jubiiii! Amalie ( min norske veninde) og jeg holdte afskedsfest for alle vores venner den 4. maj. Det var underligt at tænke på at nogle af mine venner omkring mig kommer jeg  måske aldrig til at se igen. Sidste weekend havde vi (vi som i jeg, Amalie og en tysk student kaldet Rebecca) udvekslingstudentovernatning (to ord? sikkert.) med vores gamle områderepræsentant og min mor, som er Amalies og Rebeccas områderep. Vi var ude at spise, på skattejagt og fik lært en masse om bier (random? not much) vi fik snakket lidt om hvad vi skal forvente når vi er hjemme igen og om de sidste par ting vi skal have klaret mens vi stadig er her. Dagen efter, 12. maj, var Amalie hjemme hos mig og det var som altid hyggeligt!

 -Ferien er indtil videre blevet brugt på at være sammen med mine venner, sidste tirsdag var jeg til en sleepover hos en veninde, Natilee, vi var fem piger. Tre af dem var jeg så sammen med igen om torsdagen hvor der var dømt en dag ved poolen. Jeg kan forstå på familie og venner af vejret ikke er alt for lækkert hjemme, så underligt at tænke på at mens i sidder i kulden hjemme brænder jeg op i 30-40 graders hede hver dag!

I lørdags ankom Amalie's norske familie og jeg var med i lufthavnen for at hente dem. Da jeg så Amalie's mor kramme Amalie kunne jeg altså ikke holde tårerne tilbage mere; hendes mors ansigt var så lykkeligt og jeg kunne kun tænke på at snart ville det være min mor, der krammede mig! Jeg tror først virkelig det gik op for mig i lørdags hvor klar jeg er til at se mine forældre igen, jeg kan slet ikke vente med at se deres ansigter i lufthavnen og føle deres arme omkring mig, Ihhh hvor jeg glæder mig! I går var endnu en stor dag, det var graduerings dag! Gradueringsceremonien blev afholdt på Mississippi State's Campus og venner og familie var inviteret. Det var en helt speciel oplevelse og var amr. skole spirit når det er bedst. Der kommer nogle billeder ind på facebook før eller senere ;-). Efter ceremonien var jeg til fest hos min gode ven Mary Margaret, som jeg også spillede fodbold med. Hun rejste til Virginia i går så jeg har allerede sagt farvel til den første :-(. I dag stod den i familiens tegn. To timer fra hvor jeg bor er der et vandland med nogle fede vandrutsjebaner, vejret var så lækkert og slap af sted med kun en lille forbrænding, KÆMPE forbedring! Det var en fantastisk dag!

Amalie rejser fra Columbus onsdag så vi prøver at få så meget tid som muligt før hun drager videre. Jeg ved ikke helt hvordan det bliver at sige farvel, npr jeg tænker tilbage er det som om de bedste tider var med Amalie...

Hold fast hvor er det vildt at der kun er en uges tid tilbage, jeg kan nu tælle ned på mine hænder... Det er med blandede følelser jeg tænker på at rejse hjem. På den ene side er jeg  så spændt på at se alle igen og snakke med alle og actually være i stand til at føle dem!  Men så igen er jeg trist over at det nu er tid til at sige farvel. Det har været 10 vidunderlige måneder!

Undskylder for fejl og mangler, jeg er såååå træt!!!!!!

Go' uge til alle jer derude, vi ses snart!

Loooove
Karoline

ps. læg endelig en kommentar hvis I har spørgsmåler, ris ellers ros ;-). Love Y'all!


tirsdag den 10. april 2012

Overraskelse!

Surprise people!

Ville lige overraske jer alle med at være på forkant OG ønske jer alle en dejlig påske, jaja ved godt vi er forbi påsken nu....

Jeg havde en smadder hyggelig påske her i Mississippi! Jeg var med i et stort skuespil i min kirke og havde hele to roller! Jeg spillede både engel og en crowdperson.. Stykket handlede om Jesus liv og genopstandelse. Vi var en masse mennesker involverede og ugen op til stykket havde vi rehearsal hver aften. Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke helt ved hvordan det kom til at jeg skulle være med i et theater stykke siden jeg absolut hader drama og er forfærdeligt dårlig til det. Oh well, det var en oplevelse jeg helt bestemt aldrig vil gentage på trods af vores succes.

Påske søndag tilbragte jeg med hele min amerikanske familie hos min mormor, smadder hyggeligt! Påsken har en helt anden betydning når du forstår hvad påsken handler om. Min værtsforældre gav alle os "børn" et påskeæg, namnam, så det fik en dejlig klang af dansk påske!

Vi havde ikke en uges ferie ligesom i Danmark og fik i stedet kun fredag fri, bedre end ingenting dog. Jeg fik ordnet lidt småting og fik også tid til at skype med min kusine på hendes fødselsdag! Jeg tror først det er nu hvor det virkelig er gået op for mig hvor meget min familie har savnet mig! Der sker jo hele tiden en masse nyt for mig så tit glemmer jeg næsten helt hvem jeg er og hvem min familie er! Det er let at glemme at jeg ikke er Amerikansk og at jeg ikke bor i USA. Mit udvekslingsår er blevet en del af mit liv på en måde jeg havde troet var muligt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det udover at det føles som om jeg lever to helt forskellige liv, jeg har mit liv i Danmark men nu har jeg også mit liv her. Det er smadder underligt at jeg har brugt 8.5 måned på at skabe et nyt liv for mig med en ny familiex2 og nye venner OG et helt andet sprog bare for at vide at jeg om lidt over en halvanden måned skal forlade det hele igen.

Jeg ved at når min afrejsedato kommer vil jeg være parat til at sige farvel og tage hjem med en helt masse nye oplevelser i kuffertten men lige nu er det dejligt nok bare at nyde min sidste tid med min værtsfamilie og venner. Jeg skulle gerne lande i DK den 29 maj. - så hold gerne kalenderen åben!

Tror I har fået nok for i aften, så jeg vil smutte i bad før jeg kan smide mig på sofaen med en bog i hånden.  

Bye all you Beautiful Peoples out there,

Kærlighed fra Columbus

fredag den 30. marts 2012

Aloha!

Hej derude!

Så er det vist tid til et nyt indlæg, igen, igen. En masse er sket siden sidst, så I må undskylde på før hånd, hvis dette bliver et lidt uoverskueligt indlæg.

Som nogle af jeg nok har hørt, var jeg på en lille ferie til Hawaii! No big deal!
Min norske veninde Amalie og jeg var afsted sammen - ved ikke, om I kan huske Amalie fra tidligere indlæg så fortæller lidt om hende igen. Amalie går på den samme skole som mig, og rejser med den samme organisation. Vi har været gode venner lige fra starten og bruger en masse tid sammen - det var utroligt fantastisk at få muligheden for at opleve smukke Hawaii med en person du værdsætter, jeg vil helt bestemt huske turen forevigt. Vi fløj fra the Golden Triangle Airport at 6am og havde et par timers layover i Atlanta før vi satte kursen mod Honolulu at 10.55am. Flyturen varede 10 timer så jeg fik set mere end én film og fik taget mere end én lur. Turen derhen var nu alt i alt helt okay, måske fordi vi var så spændte på den kommende uge. Vi ankom godt trætte og alligevel fyldt med energi omkring klokken 16. I lufthavnen mødte vi et par stykker af de andre internationale folks og en bus kørte os så til vores hotel. Når vi nu lige snakker om vores hotel kan jeg ikke andet end at sige thumbs up! Der var stor morgenmads buffet hver dag alt lige fra ananas, melon, vindruer, bacon, æg, design your own omelet til ris, kødretter, pasta og en masse andet!

Søndag, dagen efter vores ankomst stod den på surfing og da vi var omkring 90 unge mennesker, blev vi delt op i fire grupper. Min gruppe lagde ud med at surfe.... Nightmare! Amalie og jeg var vældig optimistiske på vej derud, det gik fint med at padle og solen varmede dejligt - en time efter og billedet var noget ganske andet! Da vi kommer ud til stedet hvor vi skal surfe er alle godt trætte, padling er meget hårdere end du ville tro det kunne være, vi forsøger, uden meget held, at komme op og stå på "the board". Før vi kom ud på det åbne hav havde surf instruktørerne vist os hvordan vi skulle gøre det, teori er en helt anden ting end virkelighed. Da jeg først var derude og padlede, host host, på min bølge glemte jeg alt hvad de havde fortalt mig! Kom op en gang ud af who knows how many tries! Men trods alt en gang er alt det tager ;-). En time efter var det tid til at padle tilbage, sigh!, jeg var så træt og kunne slet ikke overskue at padle tilbage, haha men det var før jeg kiggede på Amalie og fik et godt grin! Hun lå hen over brættet og prøvede desperat at padle - det sjoveste jeg nogensinde har set! Jeg er stadig ikke helt sikker på hvordan jeg kom ind. Da vi kom tilbage til hotellet fik Amalie og jeg tid til at kigge på vores fødder, de var MEGET solbrændte og fyldt med vabler på vores tæer fra hvor brætte havde gnubbet sig imod! Til sidst, men bestemt ikke mindst smertefyldt, var jeg mit eget heldige jeg. Da vi surfede faldte jeg af brættet og trådte uheldigvis på et eller andet - det et eller andet var en koral der stak mig med gift. Helt uvidende om alt det lå jeg på hotellet med en betændt fod. Da vores rejseleder kom klokken 12 for at tjekke på os fik hun et kik på min fod. Jeg håber det aldrig sker for jer venner! Når du bliver stung by a coral spider de deres arme i den kropsdel du rørte dem med, min fod, og den eneste måde at få den ud med er med en pincet og eddike! Bestemt noget af det mest smertefulde jeg har prøvet!

Mandag stod den på shopping i en lille surf by ved Nordkysten og et besøg hos the Polynesian Cultural Center hvor de fortæller en masse om kulturen på øerne i Stillehavet. Vi så en hulaopvisning og lærte også selv at danse lidt. Før vi forlod centeret var der en opvisning der viste de forskellige danse og kulture og traditioner fra Stillehavsøerne. Det var vildt spændende og meget anderledes fra alt andet jeg har set! Tirsdag satte vi kursen mod Kailua Beach hvor en fantastisk strand ventede os! Vandet er generalt sygt lyseblåt og meget klart - men det var bestemt en smuk strand! Omkring halvdelen af os havde valgt at sejle i en kayak ud til en ø lidt længere ude i horisonten! Øen var ikke særlig stor og havde ikke andet en en hvid sandstrand og et par vulkan klipper, men det var den times sejltur værd! Det flotteste syn! Før vi var færdige med vores kayaktur havde mit gode held valgt at forfølge mig igen. Ikke kun nåede Amalie og jeg at strande et par gange, nej vi formåede også at blodigt angribe en dame der fredeligt svømmede med hendes børn. Hun forstod tydeligsvis ikke at Move! betyder move the Biiiip away from us!! Oh well, hun overlevede og vi følte os som idioter....
Onsdag satte halvdelen af os snuden mod et vulkan krater. Det var hver en sveddråbe værd da vi stod på toppen! Udsigten var fantastisk og blåt vand strækte sig så langt som øjet kunne se. Det var ikke en let tur, men jeg er glad for at jeg fik chancen for at se toppen og et glimt at Hawaii's landskab. Torsdag var en lidt mere seriøs dag idet vi besøgte Pearl Harbor. For jer der ikke ved det er Pearl Harbor et sted de fleste amerikanere drømmer om at se fordi det symbolisere en masse Patriotism or nationalism. Mange mistede familiemedlemmer. Den amerikanske base var angrebet den 7 December, 1941 af Japanere fordi Japanerne ville have handelskontrol over Asian. Skibet Arizona var kun et af de skibe der blev angrebet, men alligevel er det det folk husker bedst. Det er et monument, et hvidt skib der er bygget ovenpå skibet der var sunket, og alligevel også en kirkegård for mange. Folk kommer fra overalt i USA for at anerkende soldaternes indsats.

Fredag var nok min ynglingsdag da vi besøgte en strand, der er beskyttet mod fiskeri og en masse andre ting.  Bare at komme ind på stranden koster det penge ,og du kan ikke købe noget på selve stranden, da man er bange for forurening. Stedet har en masse farvefulde fisk som vi fik en glimt af da vi snorklede. Det var nok også her jeg fik min værste forbrænding! mine skuldrer..... Lørdag satte vi kursen hjemad med et sorgmodigt  glimt I vores øjne. Det var en fantastisk tur og jeg kan slet ikke udtrykke hvor heldig jeg har været for at opleve så speciel en tur!

Jeg må ærligt indrømme at jeg ikke rigtig kan huske hvad jeg har lavet i denne måned, det hele er lidt sløret efter vores tur ;-). Kan dog fortælle at jeg har fået svar på mit essay, A+! Fik også set min første baseballkamp, en version af rundbold bare tre timer længere....

Vejret er fantastisk i Mississippi! Vi har en temperatur på omkring 20-30 grader, alt er grønt og livet er så uendeligt dejligt! Det er så underligt at der er mindre end to måneder tilbage, jeg har oplevet så meget på så kort tid! Må indrømme at jeg tror jeg er klar til at tage hjem når tiden kommer, jeg er mere end klar til at se min familie og venner igen!

Undskylder for eventuelle mangler og vil opfordre jer til at logge på facebook og se billederne fra Hawaii!
Tror vist det er tid til at smutte i seng så jeg kan være klar til shopping i morgen! :-D. Livet er hårdt...

Godnat Loca People! og masser af kærlighed fra across the ocean!
  

lørdag den 4. februar 2012

Er det allerede Februar?

Halløjsa, Hallo og Goddag!

Efter flere opfordringer tager jeg mig nu endelig sammen til et nyt indlæg. - og undskylder for ventetiden utålmodige mennesker ;-).

Jeg kan ikke tro at jeg allerede er i gang med min sjette måned, tiden går alt for stærkt!

Lige for tiden går jeg og ser frem til min Hawaii tur i forårsferien. Jeg er super spændt og kan slet ikke fatte hvor heldig jeg har været! Jeg rejser med en masse andre udvekslingsstudenter fra overalt i USA -blandt andet med min veninde fra Norge som er på den samme skole som jeg. Alt er bestilt så vi er Good to go! :-D. Vi rejser med BeloUSA, turen tager syv dage og på programmet har vi blandt andet surfing, snorkling, en masse forskellige strande, kajak, shopping, pearl harbor, hiking og listen fortsætter! Tror det bliver en super spændende tur, med masser af sjov.

Vinteren i Mississippi har været meget mild - 22 grader og solskin i december måned kan man bestemt ikke klage over. Her på det sidste har vi haft en del regn hvilket er godt for græsset og alt andet, men til gengæld har det gjort luften meget tyk og varm. Lidt ligesom før en tordenstorm.

Vi er nu et par uger inde i andet semester og mit skema er stort set det samme som sidste semester bortset fra at psykologi er skiftet ud med sociologi og us. regering er skiftet  ud med økonomi. - og jeg rykkede op fra Algebra 1 til 2, det blev lidt kedeligt og nemt i længden.... Ellers er der ikke sket det helt store vedr. skolen. Vi skulle skrive et essay i engelsk. Vi havde to valgmuligheder, enten kunne vi skrive om skyld eller også kunne vi skrive et essay ud fra Martin Luther Kings sætning "I have a dream". Jeg valgte sidstnævnte. Skal nok oprette et link hvis I har lyst til at læse det. Mit essay handler om uddannelse og ansvar.

Fodbolden har også nået sin ende efter vi røg ud i anden runde i playoffs. Selvom det sølgfølgelig er trist ikke at spille fodbold mere må jeg indrømme at jeg var klar til at det sluttede, jeg havde ikke meget tid til andet end fodbold. Så jeg har nydt min første uge uden et fastlagt skema efter skole. Jeg løber dog stadig stort set hver dag. Ugen gik med afslapning, venner og min familie. Helt bestemt den bedste uge i den her måned so far ;-).

I aften står det i filmens tegn. Min tidligere nævnte veninde fra Norge og en fælles veninde, Maggie, har filmaften med alt der hører til det. Maggie og Amalie er to af mine bedstevenner, udover min søster, og vi har det altid super sjovt sammen.

Slutter for nu, og takker for alle der læser min blog!

Kærlighed fra Columbus

Ps. Hvis I ser mine forældre må I gerne fortælle dem hvor højt jeg elsker dem og beundrer dem for alt de gør for mig. - og nej far jeg mangler ikke penge ;-)

mandag den 2. januar 2012

Halvvejs.....

Godt nytår!<3

Kan med en forundret mine nu sige at jeg er halvvejs igennem, tiden er gået alt for stærkt og må ærligt indrømme at jeg ikke ved hvor tiden er forsvundet hen. For pokker, vi er allerede i 2012!

Jeg håber I alle er sprunget ind i det nye år med fornyet glæde og en masse energi! Jeg er ihvertfald klar til næste semester - vi starter i skole den fjerde januar så kan stille og roligt nyde mine sidste par dage i fred og ro...
Okay, det var ikke helt sandt ;-). Vi har haft fodboldtræninng (kondition...) stort set hver dag hele ferien fordi vi har tre store kampe den her uge - så der har ikke været noget med at ligge på sofaen med cola og chips
Vi må nemlig slet ikke drikke sodavand, da vi ødelægger vores kondi! 

Julen har været stille og rolig, langt væk fra vores danske jul som vi kender den. Juleaften havde vi besøg af min bedsteforældre og sammen så vi en film, Julemorgen gik med at åbne vores gaver før vi skulle i kirke! Jeg fik en masse skønne ting både fra min amerikanske familie, men også fra min skønne danske familie. Efter kirke spiste vi hos min mormor. Jeg er vant til min jul er meget traditionspræget, men må indrømme at i år har været langt fra alt jeg kender til ved jul. Det har været sjovt at prøve noget anderledes, men jeg glæder mig nu allerede til næste år så jeg kan få mine småkager, julekalendre, marcipan, flæskesteg og julefrokoster! :-). Dansk jul vil altid være speciel, men efter min amerikanske jul, vil jeg bestemt værdsætte det noget mere - jep mor jeg skal nok hjælpe med at pynte op næste år og synge med på last christmas uden at brokke mig :-D.

((En af mine venner fra Belgium rejste hjem den 26 december, så julen har ikke været lutter sjov :-( ))

Nytårsaften var en del sjovere end kirke morgenen efter ;-). Min søster, hendes kæreste og jeg var til fest hos nogle af vores venner, det var stille og roligt men stadig rigtig sjovt!  Vi havde ikke en masse fyrværkeri, men hvem har brug for det når du har godt selskab?? 

Jeg har træning om en halv time så siger på gensyn - vi skal se videoer af vores sidste kamp for at se vores svagheder, så jeg kan se frem til 4 timers træning idag.....

Igen, Godt Nytår vi ses om fem måneder!

Kærlighed herfra

Vores afskedsmiddag for Sophie fra Belgien, Pigen i midten

Vores Juletræ
Ps. undskylder for eventuelle mangler i dette indlæg, jeg magtede ikke at rette den....