mandag den 12. december 2011

Okay, Okay, Okay...

Må nok hellere starte med at undskylde for at jeg har været en smule doven med hensyn til min blog de sidste to måneder! Utroligt hvor hurtigt alt er gået og hvor meget, som er sket de sidste par måneder.

Min vidunderlige værtsfamilie og jeg har været en tur i Florida og nyde Panama City, utroligt hvor varmt, der var på trods af at det var november måned! Min søster og jeg var hver dag ude og bade enten i havet eller i vores pool - som dog var opvarmet ;-). Vi fik alle samlet en masse skønne strandskaller og de lignede bestemt ikke noget jeg før havde set. Vi spiste en masse lækre steder og proppede os med min livret, seafood. Vores sidste aften i byen spiste vi på en af de 50 bedste restauranter i landet kaldet Captain Anderson, det var fantastisk! Bilturen varer ca. 9 timer, men jeg vil til hver en tid tage turen bare for at mindes fem fantastiske dage med hvide sandstrande, sol, godt selskab og fantastisk mad!










  Da vi kom hjem var der ikke lang tid til Thanksgiving break, som varede én uge. Thanksgiving bliver holdt for at amerikanerne kan sige tak til Gud for at Han lod pilgrimene overleve den første vinter - eller noget i den stil! :-D. Normalt får man kalkun eller skinke, men min familie valgte at være lidt anderledes så i stedet fik vi en super god steg ved navn Beef Brisket(??). Dertil hører sig kartoffelmos, peas, sovs, boller og andet gøjl, det bedste var alle tærterne! Mit bidrag var mit udemærkede forsøg på at bage en kringle. Udover min familie (minus min far som havde vagt på brandstationen) havde vi min søsters kæreste, min mormor, mine bedsteforældre på min far side samt to af mine tanter og den enes mand og datter. Det var en super hyggelig dag, og jeg er super glad for at få en chance for at nyde en anderledes helligdag!




Alt i alt havde jeg en super dejlig ferie!